Smedning kan klassificeres i varmendesmedning, varmsmedning og koldsmedning baseret på delenes opvarmningstemperatur under smedningen:
- Varmsmedning: Større end eller lig med 800 grader, (højere end omkrystallisationstemperatur), rødglødende smedning
- Varmsmedning: 300~800 grader, semi-varmsmedning
- Koldsmedning: Mindre end eller lig med 200 grader (lavere end omkrystallisationstemperatur), ingen opvarmning eller let varmesmedning
Fordele & Ulemper & Anvendelse
Varm smedning:
- Fordele: Fremragende plasticitet, lav formningskraft, i stand til at lave komplekse store dele og eliminere interne defekter.
- Ulemper: Lav præcision, ru overflade, overdreven oxidskala og højt energiforbrug.
- Anvendelser: Det meste af smedegodset til industriel brug er varmesmedede dele. De er meget udbredt i industrier, herunder tunge maskiner, chassis til biler, store smedegods til vindkraft og termisk energi.
Varm smedning:
- Fordele: Præcisionen/overfladekvaliteten er bedre end varmsmedning, formningskraften er lavere end koldsmedning, og der er lidt eller ingen oxidskala.
- Ulemper: Streng temperaturkontrol, kort formlevetid og begrænset materialekompatibilitet.
- Anvendelser: Automotive transmissionsgear, synkroniseringsgearbøsninger, præcisionsaksler.
Kold smedning:
Advantages: High precision, smooth surface, high material utilization rate (>90%), øget styrke, energibesparelse og miljøbeskyttelse.
Ulemper: Standarddele som bolte, præcisionsdele til biler, små dele til elektronik/instrumenter.
